En lille fortælling om en rejse til Island i en pv 544 med campingvogn.

I sommeren 2009 havde vi bestemt os for at vi ville ud på en længere ferie tur. Vi kunne have valgt at følge strømmen og tage en tur til østen, men besluttede at det skulle være noget helt særligt. Så valget faldt på Island, og når vi nu er så glade for vores gamle pv 544, var det ikke svært at beslutte turen skulle foregå i den.

Vi undersøgte, hvordan veje og køre forehold var og snakkede med en masse på Island inden vi besluttede at tage af sted med Volvo pv 544en og mkp campingvognen.

En beslutning der skulle vise sig at give os mange, skal vi sige anderledes oplevelser. Bilen var gennem gået i alle ender og kanter og fundet helt i orden. Men vores første forskrækkelse fik vi allerede i Jylland på vej mod færgen i Hanstholm. Udstødningen knækkede, og vi måtte køre til færgen med fri udblæsning. Flere forsøg på at få den svejst var forgæves, enten havde man ikke lige tid eller også var det som en så smart sagde, noget rustent skrot, hvad den nu ikke var.

Vi måtte sætte vores lid til at der var en på Færøerne der ville hjælpe os. Det var nu heller ikke den nemmeste opgave at finde en der, men efter at have stoppet en politibil fik vi endelig hjælp. Han kendte en der kunne svejse den. Og vi kunne endelig komme ud og nyde Færøerne. Der er så helt fantastisk grønt og smukt.

Vi kørte gennem tunneler, over fjelde, så tusindvis af får og fugle. Nu gik det bare derud af, troede vi. For aldrig så snart vi slappede af, skete der et nyt uheld. Karburatoren lavede ballade. Bilen kunne kun køre for fuld gas. Nu var det ligesom ikke sjovt mere og humøret var ved at være væk. Vi var fanget på Færøerne, på vej mod fjorten dage på Island, med en bil der ikke kunne køre. Hvordan pokker skulle vi dog kunne komme rundt om Island? Den skulle laves inden næste dag kl 16, hvor færgen sejlede. Så heldigvis havde vi, af en eller anden grund taget en gammel karburator med, imellem værktøj og andet som man ikke regner med at skulle bruge.

 Der manglede bare noget,  så vi haltede ud til vores rednings mand og det viste sig at der var faldet en prop ud. Den blev limet i og så kørte vi perfekt igen. Det var bare som bekymringerne pludselig fyldte lidt for meget. Vi kom vel ombord på færgen igen og kunne nyde en dejlig sejl tur mod Island. Færgen er stor og moderne så det var ren afslapning. Næste dag mødte der os et fantastisk syn. Indsejlingen til Seyðisfjörður var på det tidspunkt det smukkeste vi havde set.

Nu havde vi travlt med at komme ud og opleve denne helt utrolige ø. Det syntes tolderne nu ikke vi skulle. Ikke så hurtigt i hvert tilfælde. De mente åbenbart vi med vores gamle bil og ditto campingvogn lignede nogle slemme smuglere. Vi blev endevendt fra enden til anden, alt. Der blev røntgen fotograferet, kigget i skabe og skuffer, sendt en hund ind og da Carsten brokkede sig højlydt, mente de også lige at der skulle kigges efter med spejle under campingvognen. Selvfølgelig skal de være på vagt for narko, men vi syntes nu de gik noget over gevind.

Endelig efter næsten en time kom vi så af sted. Op over hvad der skulle vise sig at være den værste strækning på hele turen. Efter de uheld vi havde haft, var vi jo noget bekymret for hvad der ventede, så da bilen kun langsomt kunne trække op over bjerget, mente Carsten der stadig måtte være noget galt med karburatoren. Det var der ikke, kunne vi konstatere da vi kiggede bagud. Det gik bare op, op, op. Turen gik nord på, mod Mývatn. Her var ingen stigninger af betydning. Kun to hundrede km gold lava landskab, Smukt, men kedeligt i længden.

Vi opdagede her hvor fyldt Island er af overraskelser, vi var på sommerferie, men kørte ind i både snestorm og sandstorm. I Mývatn gik vi i det lækkerste lagune bad, 46 gr. Varmt vand. Det er vidunderligt når det kun er 10 gr varme. Det kan man godt blive lidt afhængig af. Vi så helvdes køkken, kogende vand og mudder der stinker af rådende æg. Et natur fænomen vi kom til at se mange gange. På vej ud til Dettifoss, et kæmpe vandfald, måtte vi igen konstatere at det har sine begrænsninger at køre gammel bil. Vejen var så dårlig at det var umuligt at køre der, så vi vendte om og tog en bus tur derud. Så kom vi så ud at køre offroad i bus, en tur vi ikke glemmer lige med samme.

   Turen videre rundt på den nordlige del af øen er der ikke så meget at fortælle om. Det gik fuldstændig uden problemer og der er ikke så meget andet end smuk natur at beskrive. Ca 600 km og nogle overnatninger senere var vi kommet til  Reykjavík. Da vi regnede med at blive der nogle dage, fandt vi en rigtig god campingplads i ???????? ca 40 km øst for  Reykjavík. Da det jo var et lille samfund, løb jungle trommerne hurtigt, der gik ikke lang tid før der stod en og bankede på døren.

Det var Gunnar, han ville bare lige snakke om bilen, for han samlede også Volvo. Det endte med han inviterede os ud i sit sommerhus til mere snak. Smadder hyggelig. det ligger som nærmeste nabo til vulkanen Hekla og med udsigt til Vestmannaeyjar . Som aftalt ringede vi til Gunnar da vi nærmede os, så han kunne køre ned og hente os ved hovedvejen. Vi havde ikke fantasi til at forestille os at vi nu skulle udsætte pv en for at køre, hvor der ingen vej var. Men Gunnar beroligede: Det er jo en Volvo! Så det gik over stok og sten lige til vi holdt ved en å.

Naive som vi var, troede vi turen var slut, men nej pv en skulle nok klare det også, beroligede Gunnar. Så under hans kyndige vejledning kom vi også igennem det. I Reykjavík sejlede vi ud og så på hvaler, vi fik set gejser og Guldfors, shoppet en hel del strik og badet i den blå lagune. Vi er nu enige om, efter at have været i Mývatn at det er det klart bedste. Den blå lagune er nok dejlig, men Mývatn er hyggeligere.

Vores ophold i Reykjavík sluttede vi af med en middag på en resturang der drejer rundt på toppen af et vandtårn. En speciel oplevelse at se byen mens man drejer rundt. ????? som vi boede i er bygget på et meget aktivt geologisk område, så der er mange varme kilder og mange jordskælv. Det ses i bjergene hvor det syder og damper. Selv midt i byen står dampen op af jorden. Det har man fundet ud af at udnytte, så man opvarmer drivhuse med vand direkte fra jorden, og dyrker noget så underligt som bananer. 

   Den næste del af turen bød på flere vandfald og et museum som Gunnar havde anbefalet. Landskabet ændrede sig fra landbrug til lava igen, og vi nærmede gletsjerne. I flere dage havde vi glædet os til en tur ud på vatnajøkuld i en super jeep. Det var også det værd, hold da op en tur. Man køre i en kæmpe jeep ind på isen og ser gletsjerspalter og de enorme vigter.

Campingvognen var parkeret på campingpladsen i Höfn, hvor vi ville være en dag mere, men stanken af fisk fik os til at trille mod Egilsstaðir. Denne del af turen havde vi frygtet lidt, fordi det på kortet så ud som om der var mange store stigninger. Dog viste det sig ikke at være så slemt som frygtet, vejens beskaffenhed var faktisk det værste. En del af den var ikke asfalteret, så da vi holdt en pause og lige skulle have lidt at spise, møde der os et skrækkeligt syn da vi åbnede campingvognen. Det havde rystet og bumlet så meget at skabene var sprunget op.

Senere på dagen ankom vi så til Egilsstaðir, den sidste by inden færgen. Her ville vi være i to dage. Det viste sig at være meget svært at finde en plet, hvor vi kunne gå tørskoet ind og ud af campingvognen. Det havde regnet meget de sidste par dage og da undergrunden jo meget sten, var hele pladsen en kæmpe vandpyt. Det lykkedes dog. Og også at sidde ude og grille.

Temperaturen var ikke over 15 gr, men solen skinnede og det var dog sommer. Vi kørte ud og så Islands skov, den er på størrelse med Bornholm. I vores øjne ikke noget særligt, men når man har set resten af landet, kan man godt forstå at Islændingene er glade for den. For at kunne komme helt derop hvor det skulle være en varm kilde man kunne bade i, legede vi en bil. Men selv om vi kørte og kørte, og også fandt området hvor den skulle ligge, fandt vi den aldrig. Så det blev ikke til flere varme bade.

Nu var vi jo godt klar over at der ventede os lidt af en tur ned til færgen, så vi tog lige en prøve tur i den legede bil. Det gik ok, men det var meget tåget, så vi håbede det lettede til pv en skulle ned. Vejret skifter meget hurtigt, så det var ikke umuligt. Det skulle dog vise sig at det håb ikke holdt. Det blev nok den værste tur vi nogensinde har kørt. Skyerne lå helt tæt, det var kun muligt at se til køleren på bilen, hårnåle sving og stigninger på ca 10 %. Den stakkels gamle bil slæbte i første gear og det gik i gåsegang.

Som bekendt skifter det hurtigt og aldrig så snart havde vi slået op og fået sundet os lidt, før skyerne lettede og en hyggelig lille by kom til syne. Dagen skulle bruges til at få købt det sidste strik, Islandsk strik må man jo bare have med hjem og da krone kursen var helt på vores side, kunne vi shoppe igennem. Nu var det tid til at komme ombord på færgen. Der ventede to døgn på havet, så der skulle bare slappes af.

Da vi kørte fra boere stod medarbejderne i færgeleget og vinkede, de havde jo tre uger før hørt os køre ombord med fri udblæsning. Nu gik det hjemad i fuld fart, i Haverslev, skulle vi lige tanke. Og af alle mennesker møder vi lige ham der mente at udstødningen var noget rustent møg. Da Carsten fortalte at det ikke var noget problem af svejse den på Færøerne, så det nærmest ud som manden mente vi omgik sandheden letsindigt. Det var nu lidt morsomt. Som en dejlig afslutning på en begivelsesrig ferie, var der tændt op i grillen da vi kom hjem. Det blev sent inden vi gik til ro, der var meget at fortælle.   

Efter tanker.

Det var en dejlig tur med mange oplevelser. Bilen satte jo som bekendt nogle begrænsninger, nok også flere end vi på forhånd havde regnet med. Der var nogle steder hvor det var meget svært at se det smarte i, at vi havde valgt den. Omvendt må vi jo så også sige at der er meget vi ikke ville have oplevet, hvis vi ikke var kørt i den.

Vi har virkelig snakket med mange og jo også fået en Volvo ven. Derudover tror vi Volvoen og campingvognen er noget af det mest fotograferet på Island i de to uger vi var der. Nu hvor det værste er kommet lidt på afstand, vil vi da ikke afvise at tage til Island igen.

Vi kom jo ikke ud og bade i varme kilder. Det skal så bare være i en firhjuls trækker og så ikke hele øen rundt. Der er nok at se syd på og ind i landet til en uge. En ting er dog ret sikkert Færøerne skal vi til igen, der er så grønt og smukt, at det må opleves igen.

Carsten og Helle Jørgensen + Volvo 544 og mkp campingvogn.

>>>>>>>>>>>>>>>>>>0<<<<<<<<<<<<<<<<<<<

.